Liv efter Døden
I Allahs Navn, den Barmhjertige, den Nådige
Spørgsmålet, om der er et liv efter døden, falder ikke ind under videnskabens virkefelt, eftersom videnskaben kun beskæftiger sig med klassifikation og analyse af sanseligt materiale. Desuden har mennesket i de sidste par århundreder kun været beskæftiget med videnskabelig efterforskning og undersøgelser, i en nutidig opfattelse af ordet, mens man har været fortrolig med begrebet ”liv efter døden” i umindelige tider.
Alle Guds profeter opfordrede deres folk til at tilbede Gud, og at tro på et liv efter døden. De lagde så megen vægt på troen om liv efter døden, at selv den mindste tvivl på det betød, at man benægtede Gud og gjorde alle andre overbevisninger intetsigende. Selve kendsgerningen, at alle Allahs profeter har behandlet dette metafysiske spørgsmål om liv efter døden, så overbevisende og så ensartet - selv med en aldersforskel mellem dem på tusinder af år - er et bevis på, at kilden til deres viden om et liv efter døden, som blev forkyndt af dem alle, var den samme, altså Guddommelig åbenbaring.
Vi ved også, at disse Guds profeter mødte stor modstand fra deres folk, hovedsageligt angående spørgsmålet om liv efter døden, fordi folk fandt det usandsynligt. Trods modstanden fik profeterne mange oprigtige tilhængere. Så rejser spørgsmålet sig om, hvad der fik disse tilhængere til at forlade deres forfædres grundfæstede trossætninger, traditioner og skikke, til trods for risikoen for at blive fuldstændig udstødt af deres eget samfund? Det enkle svar er: De brugte deres sind og hjerte til at indse sandheden. Indså de sandheden gennem sanselig bevidsthed? Nej, ikke på den måde, eftersom en sanselig oplevelse af livet efter døden er umulig. Faktisk har Allah, foruden sanselig bevidsthed, også givet mennesket rationel, æstetisk og moralsk bevidsthed. Det er denne bevidsthed der leder mennesket, med hensyn til de realiteter, som ikke kan bekræftes gennem sanseligt materiale. Derfor appellerer alle Guds profeter til menneskets æstetiske, moralske og rationelle bevidsthed, idet de opfordrer folk til at tro på Allah og liv efter døden. Da f.eks. afgudsdyrkerne i Mekka benægtede selve sandsynligheden for et liv efter døden, afdækkede den Hellige Koran svagheden ved deres standpunkt ved at fremsætte nogle meget logiske og rationelle argumenter til at understøtte det:
”Og det (mennesket) præger en lignelse om Os, og har glemt kendsgerningen om sin egen skabelse og siger: Hvem kan give liv al knoglerne, når de er rådne?”
Sig: ”Den som skabte dem første gang, vil give dem liv. Og Han kender enhver skabning. Han, som frembringer ild for Jer af det grønne træ, så I da kan tænde ild derfra. Mon Han som har skabt himlene og jorden, ikke har magt til at skabe deres lige? Jo og Han er den store Skaber, den Alvidende”
(Sura 36, vers 79-82)
I en anden anledning siger Koranen meget tydeligt, at de vantro intet solidt grundlag har for deres benægtelse af et liv efter døden. Det er baseret på de rene formodninger.
De siger: ”Der er intet andet end vort nuværende liv; vi lever og vi dør, og kun tiden tilintetgør os.” Men de har ingen viden derom de formoder kun. Og når Vore klare tegn forelæses dem, så er deres argumenter kun følgende: ”Bring os vore forfædre tilbage hvis I taler sandheden.”
(Sura 45, vers 25-26)
Allah vil bestemt oprejse alle de døde. Men Allah har Sin egen plan med alle ting. Der vil komme en dag, hvor hele universet vil blive ødelagt, og derefter vil de døde blive genoplivet og stå foran Allah. Den dag vil være begyndelsen til det evige liv, og på den dag vil enhver person blive belønnet af Allah efter sine gode eller onde handlinger. Den forklaring, Koranen giver om nødvendigheden af et liv efter døden, er hvad menneskets moralske bevidsthed fordrer. Hvis der ikke er et liv efter døden, bliver selve troen på Allah faktisk irrelevant, og selv om man tror på Allah, ville Han være en uretfærdig og ligegyldig Gud: Han ville have skabt mennesket uden at interessere Sig for dets skæbne. Allah er bestemt retfærdig. Han vil straffe de tyranner, som har begået utallige forbrydelser: Ved at have dræbt i hundredvis af uskyldige mennesker, skabt stor korruption i samfundet, trælbundet talrige mennesker til at betjene deres påfund osv. Eftersom mennesket har en meget kort levetid i denne verden, og eftersom denne fysiske verden ikke er evig, ville det ikke være muligt med hverken straf eller belønning her på jorden, svarende til en persons onde eller gode handlinger. Den Hellige Koran fastslår eftertrykkeligt, at Dommedag vil komme og at Allah vil afgøre enhver sjæls skæbne i overensstemmelse med optegnelsen over dens personlige handlinger:
Og de vantro siger: ”Timen vil ikke komme til os.” Sig: ”Jo ved min Herre Som kender det usete, den vil visselig komme til jer. Ikke et støvgrans vægt i himlene eller på jorden undslipper Ham. Der er ej heller noget, som er
mindre eller større end dette, undtagen (det der er optegnet) i en tydelig bog. Så Han kan belønne dem, der tror og handler retfærdigt. Til dem vil der være tilgivelse og en
ærefuld forsyning. Men til dem, som anstrenger sig for at gøre vore befalinger til intet, vil der være en pinefuld lidelse.” (Sura 4, vers 4-6)
Opstandelsens dag vil være den dag, hvor to af Allahs egenskaber, Retfærdighed og Barmhjertighed bliver fuldt tilkendegivet. Allah vil overøse af Sin Barmhjertighed til dem, der led for Hans skyld i det jordiske liv, i en tro på at evig lyksalighed ventede dem. Men dem, der misbrugte Allahs gavmildhed, og som var ligeglade med det kommende liv, vil være ilde stedt. Koranen siger i en sammenligning mellem dem:
”Er da den, som Vi har givet et godt og skønt løfte, som han vil møde opfyldelsen af, lig den, som Vi har skænket denne verdens forsyning, hvorefter han på opstandelsens dag hører til dem der bringes frem til domfældelse”.
(Sura 28, vers 62)
Koranen siger også, at dette jordiske liv er en forberedelse til det evige liv efter døden. Men de, der benægter det, bliver slaver af deres egen lidenskab og begær, og gør nar af retskafne og Gudsbevidste personer. Sådanne mennesker indser først deres tåbelighed ved dødstidspunktet, og ønsker så at få en ekstra chance i verden, men til ingen nytte. Deres elendige tilstand ved dødslejet, og Dommedags rædsler og den evige salighed, som de oprigtigt troende bliver lovet, er meget smukt omtalt i de følgende vers af den Hellige Koran:
”De fortsætter deres onde kurs, indtil én af dem, når døden kommer til ham, siger: ”Min Herre, send mig tilbage til mit forrige liv, for at jeg måske kan handle retfærdigt i det jeg har efterladt.” ”Men nej, det er kun tomme ord han taler. Og bagved dem er der en uoverstigelig skranke indtil den dag de oprejses fra de døde. Når der så stødes i trompeten, vil der ikke på den dag være slægtsbånd imellem dem, som kan redde dem. Og de vil ikke spørge efter hinanden. Og de, hvis vægtskåle er tunge af gode gerninger, de er de lykkelige. Men de hvis vægtskåle er lette, de
har mistet sig selv. I Helvede skal de forblive ilden skal
brænde deres ansigter, og de skal lave krampagtige grimasser der.” (Sura 23, vers 100-105)
Troen på et liv efter døden garanterer ikke kun medgang i det Hinsides, men fylder også denne verden med fred og glæde ved at gøre mennesket særdeles ansvarligt og pligtopfyldende i dets virke. Tænk på Arabiens folk i preislamisk tid. Spil, vin, stammefejder, plyndring og drab prægede deres tilværelse, fordi de ikke troede på et liv efter døden. Men så snart de accepterede troen på én Gud og livet efter døden, blev de det mest disciplinerede folk i verden. De opgav deres laster, hjalp hinanden i nød, og afgjorde alle uenigheder på basis af retfærdighed og lighed. På samme måde har benægtelsen af et liv efter døden ikke kun konsekvenser i det Hinsides, men også i denne verden. Når en hel nation benægter det, breder der sig hurtigt alle slags onder og korruption i det samfund og til sidst ødelægges det. Koranen omtaler det forfærdelige endeligt af 'Aad, Thamud og Faraoen i detaljer:
”Thamud og 'Aad kaldte også ulykken for en løgn. Hvad Thamud da angår, så blev de ødelagt af et frygteligt brøl.
Og hvad 'Aad angår, så blev de ødelagt af en voldsomt hærgende vind, som Han tvang til at blæse mod dem i syv nætter og otte dage i træk, så du ville have set dets folk kastel omkuld, som om de havde været gamle faldne palmestammer. Mon du ser nogen rest af dem i dag? Og Farao og de før ham og de sammenstyrtede byer: Sodoma og Gomorra begik en stor synd, og de var ulydige mod deres Herres sendebud, derfor greb Han dem med et knugende greb. Sandelig, da vandene svulmede, bar Vi Jer i arken. Så vi kunne gøre den til en påmindelse for Jer, og for at bevarende øren kunne bevare beretningen om den. Og når der stødes i luren med et eneste stød, og jorden og bjergene hæves op og knuses med et eneste slag: På den dag vil begivenheden indtræffe, og himlen vil blive spaltet, så den på den dag bliver som et gøglebillede. Og englene vil stå på dens sider, og otte engle vil på den dag bære din Herres trone over sig. På den dag vil I blive stillet for Allahs trone - ingen af Jeres hemmeligheder vil være skjult. Hvad da den angår, som får sin bog i højre hånd, han vil sige: Kom, læs min regnskabsbog. Jeg vidste visselig, at jeg skulle møde mit regnskab.” Så vil han være i et velbehageligt liv, i en ophøjet have, dens frugter vil være nær ved ham. Der vil blive sagt til dem: ”Spis og drik med velbehag for hvad I gjorde i forgangne dage.” Og
hvad den angår, som får sin bog i venstre hånd, han vil
sige: ”Gid jeg dog ikke havde fået min regnskabsbog, og
aldrig havde erfaret, hvad mit regnskab er. Gid døden
havde gjort ende på mig. Min rigdom har intet nyttet mig, min magt er veget fra mig.”
(Sura 69, vers 5-30).
Der er således meget overbevisende årsager til at tro på et liv efter døden:
Alle Allahs profeter har opfordret deres folk til at tro på det.
Når som helst et menneskeligt samfund blevet bygget på grundlag af denne tro, har det været det mest fuldendte og fredelige samfund, fri for sociale og moralske onder.
Historien vidner om, at når som helst denne tro er blevet forkastet af en gruppe mennesker, til trods for profetens gentagne advarsler, er hele gruppen blevet straffet af Allah, selv i denne verden.
Menneskets moralske, æstetiske og rationelle evner støtter muligheden for liv efter døden.
Allahs egenskaber, Retfærdighed og Barmhjertighed får ingen mening, hvis der ikke er et liv efter døden.
* * * * *